Bonamat

Standardsortering

Sorter efter

  • Standardsortering
  • Laveste pris
  • Højeste pris
  • Tilføjet for nylig
  • Varenr.
Kategori

Kategori

  • Chokolademaskiner
  • Kaffeanlæg
  • Kaffeanlæg og -maskiner
  • Kaffemaskiner
  • Rengøringsartikler til kaffemaskiner
  • Tevandsdispensere
  • Tilbehør til kaffemaskiner
46 Produkter
Viser 46 af 46 produkter

Kaffemaskiner og kaffeanlæg til filterkaffe

I mere end 70 år har den familieejede, hollandske virksomhed Bravilor Bonamat koncentreret sig om produktion af professionelle kaffemaskiner og kaffeanlæg til filterkaffe. Bravilor Bonamat fremstiller desuden maskiner til instantkaffe, te og chokolade. Resultatet er et meget stort produktprogram af robuste maskiner i rustfrit stål og i flot, brugervenligt design til ethvert behov – fra maskiner til det lille kontor og til beholderanlæg, der kan brygge 145 liter kaffe på en time.

Hvilken kaffemaskine skal jeg vælge?

Det handler om dit behov. Hvor mange kopper kaffe skal der brygges om dagen, og hvor meget kaffe skal der være klar på samme tid? Skal vandet påfyldes maskinen manuelt, eller kan der etableres direkte vandtilslutning, så maskinen selv henter den mængde vand, der er brug for?

Små maskiner – stor kapacitet

Bravilor Bonamat Novo og Bravilor Bonamat Matic er professionelle kaffemaskiner, der ikke fylder mere på bordet end en kaffemaskine til husholdningsbrug. De 2 modeller er nogle af markedets mest solgte. Med en bryggetid på ca. 5 minutter for en kande med 1,7 liter kaffe betyder det en kapacitet på op til ca. 144 kopper kaffe på en time.

Både Bravilor Bonamat Novo og Bravilor Bonamat Matic er udstyret med 2 selvregulerende varmeplader. En termostat regulerer varmen i varmepladerne, så kaffen i kanden bevarer kaffekvaliteten med en konstant og optimal temperatur på 70°C uanset mængden af kaffe i kanden.

Den ene varmeplade holder kanden under brygenheden varm, mens den anden varmeplade er placeret oven på maskinen. Det giver mulighed for at have 2 kander kaffe = 24 kopper klar til servering på én gang. Pladerne kan tændes hver for sig.

Manuel eller tilsluttet vandforsyning

Bravilor Bonamat Mondo har manuel vandpåfyldning og er dermed uafhængig af vandtilslutning. Det betyder, at maskinen kan flyttes rundt til de steder, hvor der er behov for at brygge kaffe.

Bravilor Bonamat Matic er tilsluttet vandforsyning, så den automatisk fyldes med vand. Maskinen doserer automatisk mængden af vand præcist, og resultatet er kaffe af en konstant høj kvalitet. Til et større behov leveres Bravilor Bonamat Matic i en Twin-udgave med et dobbelt brygsystem og 4 selvregulerende varmeplader.

Til det store behov

Bravilor Bonamat har skabt sig en solid position som førende producent af kaffeanlæg, der holder i årevis. Serien af maskiner, der brygger store mængder kaffe på kort tid gennem et rundfilter, leveres med 1 eller 2 beholdere i 4 størrelser: 5, 10, 20 og 40 liter. Det giver en kapacitet på op til 80 liter kaffe = 533 kopper brygget på 50 minutter.

Sådan fungerer et kaffeanlæg

Maskinerne består af en brygenhed tilsluttet vand, hvor brygningen styres fra et overskueligt betjeningspanel. Øverst er brygenheden udstyret med en svingarm, som leder det varme vand ned i den rustfrie filtertragt til kurv-filterpapir, hvor gennemløbstiden for vandet gennem bønnerne er de optimale 10 minutter.

Den færdigbryggede kaffe løber ned i den isolerede og opvarmede beholder, hvorfra kaffen kan tappes på termokander eller hele beholderen kan tages med ud, hvor kaffen skal serveres. Beholderen er udstyret med drypfri tappehane og en markering af den mængde kaffe, beholderen indeholder.

Kaffeanlægget kan monteres på væggen, så beholderne kan placeret på serveringsvogne – klar til at transportere væk.

Også anlæg til te 

Brygenheden i kaffeanlæggene leveres også med tappehane for varmt vand til te, eller man kan vælge at færdigbrygge te på anlægget ved hjælp af en speciel kurv til teblade, der efter endt trækketid hæves op af den særlige tebeholder med integreret og justerbar varme i bund og sider, så grøn og hvid te kan serveres ved den korrekte temperatur på 80°C og sort- urte- og rooiboste ved 100°C.

Bravilor Bonamat producerer også separate tevandsdispensere foruden maskiner til instantproduktion af kaffe og chokolade.

Vi har det, du skal bruge

BENT BRANDT er Danmarks største leverandør af grej og udstyr til storkøkkensektoren. På hjemmesiden finder du foruden en detaljeret beskrivelse af det store udvalg af kaffemaskiner fra Bravilor Bonamat også det øvrige sortiment til manuel og automatisk kaffe- og espressobrygning fra bl.a. Franke, Simonelli og Wittenborg.

Du er velkommen til at kontakte vores medarbejdere i Maskinsalg på telefon 8930 0000. De vil med stor erfaring og indsigt i de enkelte produkter kunne rådgive dig om det rigtige valg i forhold til dine ønsker og behov.

Vi har 12.000 varenumre på lager, og bestiller du inden kl. 14, leverer vi næste hverdag over hele landet.