Fransk køkkengrej, der bliver bedre i brug
I Faymont-Yal d’Ajol i nationalparken Ballons des Vosges har De Buyer fremstillet fransk køkkengrej siden 1830. De stolte håndværkstraditioner har gjort De Buyer til legendariske produkter i gastronomiens verden, og især pander i pladejern er blevet livslange ledsagere for mange køkkenfolk.
Panderne i Mineral B Element-serien fra De Buyer adskiller sig fra andre stegepander. Panderne er fremstillet i jern helt fri for kemikalier. En efterbehandling med naturligt bivoks giver stegefladerne en kemikaliefri non-stick effekt, der med den rette behandling har næsten uendelig holdbarhed. Panderne får faktisk bedre og bedre stegeegenskaber, jo mere de bliver brugt. Panderne kan anvendes på alle varmekilder, også induktion, og de tåler brug af alle redskaber.
Skal du stege kød og grøntsager, er De Buyer panderne perfekte. Når pander af pladejern når temperaturer over 140°C forsegles råvarernes overflade ved en karamellisering, så skorpen forhindrer fordampning af saften, og overfladen bliver sprød og midten blød og saftig.
Panderne kan også bruges i ovnen, men håndtaget er coated med epoxy og kan derfor kun tåle 10 minutter i ovn ved max. 200°C. Håndtaget er nittet på panden, og bliver derfor ikke særlig varm i brug.
Den overskydende bivoks fra produktionen skal fjernes. Det gør du ved at skylle panden i meget varmt vand uden opvaskemiddel. Tør panden af med et stykke køkkenrulle. Så vil der stadig være lidt bivoks tilbage på overfladen, som giver non stick-effekten.
Pander af pladestål tåler meget høj varme, men det er vigtigt, at opvarmningen sker langsomt, ellers kan panden blive skæv. Brug aldrig ’boost-’ eller ’power-funktionen på komfuret, men tilbered ved ca. halv styrke af det maksimale.
Hæld rigeligt med raffineret madolie (ikke olivenolie – det fedter for meget) på panden og varm op i et par minutter. Smid olien ud og tør panden af med køkkenrulle, så overfladen stadig er lidt fedtet af olien. Gentag processen.
Så er panden klar til brug. Den bliver bedre, jo mere du bruger den, og du vil opleve, at behovet for fedtstof bliver mindre og mindre.
Rengør panden efter brug med varmt vand uden opvaskemiddel med en svamp. Tør panden af med køkkenrulle og smør den ind med lidt madolie på et stykke køkkenrulle.
Eventuelle madrester kan fjernes ved at varme vand med salt igennem i nogle minutter efterfulgt af aftørring og oliering.
Vores sortiment af De Buyer pander:
Det er fransk køkkentøj, når det er bedst. Piskerisets stænger er i rustfrit stål, solidt monteret på det ergonomisk udformede skaft fremstillet af hygiejnisk og rengøringsvenlig TPE – et materiale, der føles som behagelig gummi. Skaftets buede facon forhindrer piskeriset i at glide ned i gryden eller skålen, når det ikke er i brug.
Piskerisene kan steriliseres og tåler opvaskemaskine.
BENT BRANDT har De Buyer piskeris i 6 forskellige længder fra 20 til 50 cm.
Et anderledes mandolinjern, der er vinder i utallige internationale tests. Med en optimal skærevinkel på 19,3° skives frugt og grøntsager – også modne tomater. Råvarerne sættes fast i holderen, der nemt og godt styres ned over det V-formede, knivskarpe blad, uden at du kommer i kontakt med kniven. Skivernes tykkelse fra papirtynd op til 5 mm indstilles på drejehjulet på toppen af råvareholderen. Det silikonebelagte håndtag giver dig et godt greb om mandolinjernet, der står skridsikkert på underlaget.
De Buyer er også solide, gennemtænkte redskaber til bagværk, konditori og desserter. Den høje kvalitet er gennemgående for alle produkterne.
Tærteringe: Med tærteringene fra De Buyer får du ekstra sprødt mørdej og det perfekte, skarpt skårne udtryk på din tærte. Dejen til bunden udstikkes, og du forer ringens indvendige sider med en strimmel dej. Pres strimlen mod perforeringen og læg den udstukne bund i bunden, så de udgør en helhed. Perforeringen gør, at dejen hurtigt bliver bagt sprød, så den ikke falder sammen. Det giver det bedste resultat, hvis du også bager ringene på en perforeret bageplade. Du kan med fordel sætte ringene med dej i fryseren, før tærten bages. Ringene fås i 2 størrelser – ø7,5 og ø20,5 cm.
Udstikkersæt: Vælg mellem helt cirkelrunde udstikkersæt eller sæt med kruset kant. Vælg mellem sæt i stærk plast med 9 ringe fra ø2 cm til ø10 cm, der tåler temperaturer op til 160°C eller vælg sæt i rustfrit stål med 9 ringe fra ø3 til ø11 cm.
Bagerammer: Sortimentet omfatter faste bagerammer i forskellige størrelser i både GN-mål og bagerimål. Fremstillet i ekstra kraftig, holdbar rustfrit stål, der er nem at holde ren.
Foldbare bageforme: Kan foldes ud, så de er helt flade, og ikke fylder under opbevaring. Siderne klappes helt enkelt op, og holdes samlede med 4 nemme beslag. Formen fores med bagepapir og er klar til bagning af brød, kager og patéer. Rustfrit stål, nem at gøre ren. Vælg mellem 2 størrelser – L24 x B5 x H6 cm og L48 x B9 x H8,5 cm.
Silikoneforme: Fremstillet af fødevaregodkendt silikone i højeste kvalitet. Brug dem til is, mousse, chokolade, muffins eller andre kager. Tåler temperaturer fra -60°C til +230°C, mikroovn og opvaskemaskine. Vælg mellem en form med 24 runde huller ø7 cm eller 20 firkantede huller 9,7 x 4,8 cm.
Tyller i rustfrit stål: Med et udvalg af tyller til din sprøjtepose kan du skabe flotte dekorationer på dine kager, is, desserter eller tallerkenanretninger. Rustfrit stål, hygiejniske og nemme at rengøre.
Hvad enten du ønsker hjælp til valget af den rigtige De Buyer pande eller andet godt grej fra den franske kvalitetsproducent, er du velkommen til at kontakte vores Isenkramafdeling på telefon 8930 0000.