Varimixer

Standardsortering

Sorter efter

  • Standardsortering
  • Laveste pris
  • Højeste pris
  • Tilføjet for nylig
  • Varenr.
Vis

Vis

  • Fast lavpris
  • Kampagnevare
Kategori

Kategori

  • Kødhakkere
  • Røremaskiner
  • Røremaskiner og kødhakkere
  • Tilbehør til røremaskiner
84 Produkter
Viser 84 af 84 produkter

Røremaskinen, der er stærk som en Bjørn

I mere end 100 år har en Bjørn røremaskine været næsten fast inventar i ethvert professionelt køkken og bageri i Danmark – solidt håndværk, der næsten ikke er til at slide op. Men hele verden har fået færten af det danske kvalitetsprodukt, så for et par år siden valgte virksomheden at skifte navn til Varimixer.

Men kvaliteten og den unikke idé er den samme. Varimixer fremstiller planetrøremaskiner – det vil sige maskiner, hvor piskeris, spartel og dejkrog roterer om sin egen akse samtidig med, at værktøjet kører rundt i en cirkelbevægelse i røreskålen – som planeter omkring solen. Det betyder, at hele massen i kedlen bearbejdes og alle punkter langs kedelvæggen nås.

Varimixer-sortimentet omfatter professionelle røremaskiner med en kapacitet fra 5 liter til 200 liter.

Varimixer Teddy

Det mindste medlem af Varimixer-familien er Teddy, der med en røreskål på 5 liter klarer de små, daglige opgaver i køkkenet, bageriet eller laboratoriet. Det er gennemtænkt dansk design med fokus på ergonomi, hygiejne og nem rengøring.

Teddy er støjsvag med den rigtige lyd, som vi kender fra dyre biler, hvor motoren spinder og dørene smækker med overbevisning. Den rigtige lyd, når der skrues op for hastigheden, og der trykkes på kliklåsen for at vippe rørehovedet tilbage.

I modsætning til de fleste andre, små røremaskiner, gør en specialudviklet kraftfuld motor Teddy i stand til også at blande tunge og seje ingredienser ved lave hastigheder.
Hastigheden reguleres trinløst fra maskinens eneste betjeningsknap, der er et gennemgående drejehjul, så maskinen kan betjenes fra begge sider.

Teddy er fremstillet i trykstøbt aluminium uden udvendige skruer og åbninger. Alle hjørner er afrundede, så det er nemt at rengøre røremaskinen med en klud.

Teddy leveres også med hjælpetræk, så maskinen kan monteres med en kødhakker.

Varimixer Kodiak

Det er en unik, banebrydende røremaskine. Helt enkel og vel nok markedets mest ergonomiske, hygiejniske og mest avancerede 20- og 30 liter røremaskine.

Det er ikke nødvendigt at læse en manual for at bruge den, og det er slut med tunge løft. Kedlen er stabilt placeret i arbejdshøjde på en kedelvogn, der køres ind under røremaskinen. Her fastholdes, hæves og sænkes kedlen nemt i én og samme bevægelse med det ergonomisk udformede håndtag på siden af maskinen.

Arbejdet i kedlen kan følges gennem den patenterede sikkerhedsskærm i klar polykarbonat. Skærmen holdes fast af magneter, der også fungerer som sikkerhedsafbryder – maskinen kan ikke køre, hvis skærmen ikke er påsat.

Kedlen og dimensionerne på røreværktøjerne er gjort bredere. Det øger hastigheden og sparer tid. Maskinerne er i rustfrit stål, og de kører på 230 volt.
Varimixer KODIAK leveres i en 20 liter model – både til bord og gulv – og en 30 liter gulvmodel.

Ved at supplere 20- og 30 liter-udstyret med B-udstyr – det vil sige mindre kedler og røreværktøjer – kan maskinen også anvendes til produktion i mindre mængder.

Varimixer RN og AR fra 10 til 200 liter

Varimixer RN er en 10 liter røremaskine til gulv eller bord. En kraftig motorkonstruktion giver både styrke og høj hastighed, der kan reguleres trinløst eller med 4 faste hastigheder. Varimixer RN har succes i bagerier verden over, da den uden problemer ælter 4,5 kg dej med et tørstofindhold på 50%. Meget enkel betjening og høj hygiejnestandard.

Varimixer AR-serien dækker røremaskiner med en kapacitet på 30, 40, 60, 80, 100 og 200 liter. Betjeningen er nem, ergonomisk og tidsbesparende. Kedlen placeres mellem de 2 arme, fastholdes og løftes eller sænkes i en og samme bevægelse. Ingen tunge, manuelle løft. Varimixer AR leveres enten med manuel hastighedsregulering, kedelløft og –sænkning ved hjælp af håndtag eller automatisk styret fra maskinernes overskuelige displays.

AR 30 til 80 kan leveres med hjælpetræk, som udvider maskinens anvendelsesmuligheder, ligesom disse størrelser kan suppleres med kedel og røreværktøjer til produktion af halv volumen. AR 100 kan leveres med værktøj til produktion af 100, 60 og 40 liter.

AR-serien leveres hvidlakeret eller i rustfrit stål.

Varimixer Ergo

Det er den ultimative, store røremaskine. I kraft af sin gennemtænkte konstruktion er der skabt optimale ergonomiske arbejdsforhold samtidig med, at der spares tid og produktiviteten øges.

Ved at forøge højden på røremaskinen er der skabt plads til, at det ikke er nødvendigt at fjerne røreværktøjet, når kedlen køres ind eller ud fra maskinen. Røreværktøjet befinder sig desuden i den ergonomisk rigtige højde, når det skal skiftes og et andet monteres. Brugeren slipper for belastende løft og arbejdsstillinger.

Fra det skråtstillede betjeningspanel vælges mellem trinløs hastighedsregulering, faste hastigheder eller op til 20 programmer med egne processer.

Design og konstruktion tager højde for optimal hygiejne og nem rengøring, og maskinerne kan som standard vaskes efter IP53-standarden. Ergo-serien kan opgraderes til IP54, så hele maskinen kan spules med en vandslange.

Ergo-serien leveres hvidlakeret eller i rustfrit stål.

Varimixer er menneskers værk

Varimixer røremaskiner er ikke masseproduktion. Der er intet samlebånd på fabrikken i Brøndby, hvor 60 erfarne fagfolk håndbygger hver enkelt af de store maskiner – godt hjulpet af moderne teknologi til fremstilling af robuste komponenter plus en serie af årtier gamle, håndbetjente maskiner opfundet til bl.a. produktion af røreværktøjer. 
Det er den samme medarbejder, der har ansvaret for færdiggørelsen af maskinen fra start til slut, og mere end 100 års tradition for ’Pålidelighed. Ansvarlighed. Ærlighed.’ gør Varimixer til verdens bedste professionelle røremaskine. Synes vi…

Tag BENT BRANDT med på råd

Vores konsulenter og medarbejdere i Maskinsalg har stor erfaring og viden om det rigtige valg af røremaskiner til forskellige behov. Ring og få en snak på telefon 8930 0000.