Køleskabe

Standardsortering

Sorter efter

  • Standardsortering
  • Laveste pris
  • Højeste pris
  • Tilføjet for nylig
  • Varenr.
Vis

Vis

  • Fast lavpris
  • Kampagnevare
Mærke

Mærke

  • Coldline
  • G+
  • Gram
  • Hoshizaki
  • Tefcold
Serie

Serie

  • Master
  • Smart
63 Produkter
Viser 63 af 63 produkter

Et vigtigt valg i det professionelle køkken

Kølefaciliteterne hører til det vigtigste inventar i det professionelle køkken. Det kan være fatalt og forbundet med meget store omkostninger, hvis teknikken svigter. Det er desuden udstyr, som ofte udsættes for hårdt slid, så det er væsentligt at vælge rigtigt.

Her er nogle af de ting, du skal tage i betragtning, når du næste gang investerer i køleskabe eller køleborde.

Vær opmærksom på energimærket

Med undtagelse af åbne salgs- og displaykøleskabe skal alle professionelle køleskabe være mærket med skabets energieffektivitet. Skalaen går fra A til G, hvor A er det mest energieffektive. Energimærket ser ens ud i alle EU-lande, og det enkelte skabs energiklasse er markeret med et hvidt bogstav i en kraftig sort pil, som peger ind på den grøn/røde A til G-skala.

Energimærket fortæller også, hvor stort et årligt kWh-forbrug det pågældende skab har. Desuden oplyser skemaet, hvor meget køleskabet kan rumme i liter. Det sidste felt i bunden af mærket viser skabets klimaklasse – 3, 4 eller 5.

Hvad betyder skabets klimaklasse?

Tallet fortæller, hvilken omgivende temperatur og luftfugtighed køleskabet er testet og beregnet til at arbejde i. Det siger noget om, hvor godt produktet er isoleret og dermed hvor energieffektivt, det er. Jo højere klimaklasse, jo mindre påvirker den udvendige temperatur behovet for, at kompressoren kommer på overarbejde.

  • Produkter i klimaklasse 3 er beregnet til anvendelse i rum med en tørtemperatur på 25°C og en relativ luftfugtighed på 60%.
  • Produkter i klimaklasse 4 er beregnet til anvendelse i rum med en tørtemperatur på 30°C og en relativ luftfugtighed på 55%.
  • Produkter i klimaklasse 5 er beregnet til anvendelse i rum med en tørtemperatur på 40°C og en relativ luftfugtighed på 40%.

Professionelle køleskabe vil jo ofte være placeret i køkkener, hvor temperaturen under spidsbelastning kan være høj. Fritstående køleinventar i arbejdsområder bør derfor vælges i minimum klimaklasse 4 og med en placering, hvor luften kan cirkulere omkring skabet.

Krav til kølemidlet

Tidligere har det været kemiske kølemidler, der har cirkuleret rundt i køleskabenes rørsystemer. Kølemidlerne HFC, PFC og SF6 er fluorholdige drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning, og stofferne er enten allerede forbudte eller bliver det i løbet af få år.

Det bedste professionelle køleinventar anvender i dag naturlige kølemidler, der stor set ikke har negativ effekt på miljøet. Vi rådgiver gerne til et miljørigtigt valg.

Tænk på rengøringen

Skabe med indvendigt runde hjørner, glatte overflader og aftagelig tætningsliste i døren gør rengøringen nem. Kondensvand og snavs vil ofte samle sig i bunden af skabet, og her vil en løs opsamlingsbakke være fordelagtig.

Aftagelige vægskinner, der kan gå direkte i opvaskemaskinen, bidrager også til lettere rengøring.

Udvendige rustfrie ståloverflader rengøres med plejemidler til stål. På hvidlakerede og lakerede rustfrie overflader er fingeraftryk ikke synlige, og rengøring kan foretages med en mild sæbeopløsning – samme middel som anvendes til den indvendige rengøring.

Døren

Det er ikke usædvanligt, at en dør til et køleskab åbnes 100-200 gange i døgnet. Det stiller krav til en solid konstruktion især af hængsler og dørhåndtag. Det betyder også, at det skal være gennemtænkt, om døren skal være højre- eller venstrehængt eller om den kan vendes uden problemer. Hvis skabet er udstyret med fodpedal, kan døren åbnes selv om man har begge hænder fulde.

Vær opmærksom på, om døren lukker selv, når den har været åbnet og om der lyder en alarm, hvis døren ikke er lukket rigtigt.

Hylder

Rustfrie stålhylder er dyrere end lakerede, men her risikerer du ikke, at lakken går i stykker, så metallet kan ruste.

Vær opmærksom på, om skabets vægskinner forhindrer hylderne i at vippe, når de trækkes ud.

Sørg for, at der ikke fyldes varer helt ud til siderne i skabet. Det forhindrer luften i at cirkulere, så varerne ikke køles tilstrækkeligt ned. Det giver råvarerne kortere holdbarhed og resulterer i madspild.

GRAM med 5 års garanti

Professionelle køleskabe fra GRAM er designet og produceret i Danmark. Produkterne i Superior Plus- og Eco Plus-serierne er topkvalitet, der som de eneste i verden leveres med 5 års garanti. De 2 serier er også verdens mest energieffektive, og kombineret med lang levetid gør det de samlede levetidsomkostninger til en god og bæredygtig forretning.

GRAM producerer også en serie af køleborde og kompakte køleskabe.

Snowflake til konkurrencedygtig pris

Det er et søsterselskab til GRAM, der producerer de robuste, energieffektive og funktionelle Snowflake køleskabe og køleborde. Det er et godt køb med 1 års garanti.

Tefcold er køl til ethvert behov

BENT BRANDT er dansk distributør af det enorme sortiment af professionelt inventar til køl og mersalg i butikken og til produktion bag disken. Godt købmandsskab og effektiv logistik betyder, at Tefcold er god kvalitet og godt design til meget fordelagtige priser.

Tag BENT BRANDT med på råd

Vores konsulenter og medarbejdere i Maskinsalg har stor erfaring i valg af de optimale løsninger til det aktuelle behov inden for køleskabe og køleborde. Ring og få en snak på telefon 8930 0000.