Stegepander

Standardsortering

Sorter efter

  • Standardsortering
  • Laveste pris
  • Højeste pris
  • Tilføjet for nylig
  • Varenr.
Vis

Vis

  • Fast lavpris
  • Kampagnevare
  • Omtanke
Mærke

Mærke

  • Cristel
  • De Buyer
  • Destino
  • Fiskars
  • Paderno
  • Scanpan
  • Skeppshult
  • Urban
  • WMF
Serie

Serie

  • 1826
  • All Steel
  • Castel'Pro
  • Haptiq
  • Mineral B Element
  • Norden Steel
  • TechnIQ
Højde

Højde

  • 0-5 cm
  • 5-10 cm
Diameter

Diameter

  • 10-15 cm
  • 15-20 cm
  • 20-25 cm
  • 25-30 cm
  • 30-35 cm
  • 35-40 cm
  • 40-45 cm
Rumfang

Rumfang

  • 0-25 cl
  • 25-50 cl
Materiale

Materiale

  • 18/10 rustfrit stål
  • Aluminium
  • Kobber
  • Råjern
  • Støbejern
  • Træ
Farve

Farve

  • Brun
  • Sort
60 Produkter
Viser 60 af 60 produkter

Stegepander er uundværlige i det professionelle køkken, hvor kvalitet og holdbarhed gør hele forskellen. Hos BENT BRANDT finder du et bredt udvalg af stegepander, der opfylder kravene til daglig brug i travle køkkener. Uanset om du har brug for pander i rustfrit stål, støbejernspander, pander med keramisk belægning eller non-stick-stegepander, tilbyder vi løsninger, der sikrer jævn varmefordeling, effektiv tilberedning og lang levetid.

Køb stegepander til ethvert behov

Der bliver stillet høje krav til en god stegepande i ethvert professionelt køkken, og det ved vi godt hos BENT BRANDT. Derfor udvælger vi nøje alle stegepander, så sortimentet kun byder på de bedste modeller, der kan klare de høje krav. Vi har modeller i forskellige størrelser, designs og materialer, som passer til tilberedning af diverse ingredienser og retter. Se udvalget ovenfor, og bestil den bedste stegepande, der lever op til dine krav hos BENT BRANDT.

Køb en stegepande fra anerkendte kvalitetsproducenter

De stegepander, du kan finde hos BENT BRANDT, er i den højeste kvalitet, og de er produceret af nogle af de bedste producenter på markedet. Det garanterer et sublimt produkt til det professionelle køkken, hvor der stilles høje krav til isenkram. Hos BENT BRANDT har vi stegepander fra mærker som:

Destino er vores eget brand, som vi selv får produceret. Destino er godt grej produceret til det professionelle køkken.

Vi forhandler også flere forskellige gryder og kasseroller fra samme brands, så dit køkken kan få en gennemgående, høj kvalitet.

Vælg mellem stegepander i forskellige materialer

Hos BENT BRANDT forhandler vi stegepander i flere forskellige materialer med hver deres fordel. Valget af materiale påvirker både madlavningens resultat og pandens holdbarhed, så det er vigtigt at vælge den rette pande til opgaven. Her på siden finder du blandt andet stegepander i:

  • Rustfrit stål
  • Aluminium
  • Råjern
  • Støbejern

Find den rette løsning til dit køkken hos BENT BRANDT. Vi kan være behjælpelige med at vælge den rette stegepande i det rigtige materiale og til præcis dit behov - kontakt os på telefon 89 30 00 00 eller e-mail bb@bentbrandt.dk. Så stiller vi vores faglige ekspertise til rådighed.

Stegepander i rustfrit stål

Stegepander i rustfrit stål er blandt de mest populære valg i professionelle køkkener, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Rustfrit stål er kendt for sin modstandsdygtighed over for ridser, korrosion og pletter, hvilket sikrer, at panden bevarer sin funktionalitet og æstetik gennem mange års brug.

En af de største fordele ved pander i rustfrit stål er deres evne til jævn varmefordeling, som skaber optimale forhold for præcis madlavning. Det gør det for eksempel nemt at opnå en perfekt stegeskorpe på kød og fisk. Derudover er mange pander i rustfrit stål kompatible med induktionskomfurer, hvilket gør dem velegnede til alle komfurer.

Stegepander i aluminium

Aluminium er kendt for sin evne til hurtigt at lede og fordele varmen jævnt over hele panden, hvilket giver optimale forhold for ensartet tilberedning. Denne egenskab gør panderne særligt velegnede til opgaver, hvor kontrol og hastighed er afgørende. Materialets lette vægt gør aluminiumspander nemme at håndtere, hvilket er en fordel under travl madlavning. Samtidig er aluminium både robust og modstandsdygtigt over for rust, hvilket sikrer en lang levetid og minimal vedligeholdelse.

Stegepander i råjern

Råjernspander, også kendt som jernpander eller pander i kulstofstål, er en favorit blandt mange professionelle kokke. Disse pander kombinerer styrken fra støbejern med alsidigheden fra rustfrit stål, hvilket gør dem ideelle til krævende madlavning.

En stegepande i råjern giver enestående kontrol over varmen, da den reagerer hurtigt på temperaturændringer og samtidig holder på varmen i længere tid. Det gør den ideel til både stegning ved høje temperaturer og simreretter, hvor en jævn varme er nødvendig. Med korrekt brug og vedligeholdelse udvikler råjernspander en naturlig non-stickoverflade, der gør, at de kan bruges til alt fra at stege kød til at tilberede grøntsager.

Stegepander i støbejern

Støbejernspander er kendt for deres robusthed og evne til at holde i generationer, hvis de vedligeholdes korrekt. De kan modstå hård stegning, tåler høje temperaturer og holder på varmen længere end de fleste andre materialer.

Det er vigtigt at rengøre stegepander i støbejern uden sæbe, da sæben kan sætte sig fast i materialet. Der kan smøres lidt olie på støbejernet for at forebygge rust og give panden den længst mulige levetid.

Køb også træunderlag til stegepanden i støbejern, så maden kan blive serveret direkte fra komfuret eller ovnen, uden der kommer mærker på bordet. Det kan give en æstetisk anretning, og støbejernet er med til at holde maden varm i lang tid.

Non-stickstegepande eller keramisk non-stickbelægning?

Hos BENT BRANDT fører vi et bredt udvalg af non-stickstegepander, som kan hjælpe til, at maden ikke brænder fast. Du finder både klassiske non-stickstegepander og pander med keramisk non-stickbelægning i vores sortiment.

Non-stickpander er ideelle til madlavning ved lavere temperaturer, såsom tilberedning af fisk, grøntsager og risretter, men er følsomme over for ekstremt høje temperaturer. For at undgå at beskadige belægningen bør du bruge redskaber i træ, plast eller silikone i stedet for at bruge metalredskaber. Der er dog undtagelser – for eksempel kan Scanpan med non-stick godt tåle metalredskaber.

Keramiske non-stickstegepander tilbyder en hårdere og mere ridsefast overflade, der kan tåle højere temperaturer end klassiske non-stickpander. De har en naturlig non-stickeffekt, der gør det nemt at tilberede mad med lidt eller intet fedtstof. Keramiske belægninger er også mere modstandsdygtige over for slag og temperaturændringer, hvilket gør dem til et mere langtidsholdbart valg.

Se også vores udvalg af grillpander

Hos BENT BRANDT finder du også grillpander i råjern, støbejern og aluminium, som kan skabe flotte grillstriber på både kød og grøntsager. Vores grillpander fås i forskellige størrelser og passer til de fleste varmekilder, herunder induktion. Grillpander er ideelle til tilberedning ved høje temperaturer, hvilket gør dem perfekte til både stegning og bruning af kød, fisk og grøntsager. De karakteristiske riller løfter maden op, så fedtet kan løbe væk, og overfladen bliver sprød, uden at maden steger i sit eget fedt.

Uanset om du foretrækker den tunge varmebevaring fra støbejern, den lette manøvredygtighed fra aluminium eller klassisk råjern, tilbyder vi grillpander, der matcher dine behov. Skab flotte grillresultater i det professionelle køkken med en grillpande fra BENT BRANDT.

Find de rette redskaber til vores forskellige stegepander

For at få mest muligt ud af dine stegepander er det vigtigt at vælge de rette redskaber, der både beskytter pandens overflade og gør madlavningen nemmere. Hos BENT BRANDT tilbyder vi et bredt udvalg af redskaber, der kan bruges på din nye pande – uanset om den er i rustfrit stål, støbejern, råjern eller med non-stickbelægning.

Til non-stickpander anbefaler vi redskaber i træ, silikone eller plast, der skåner belægningen og forlænger pandens levetid. Til støbejern og råjern er alle typer køkkenredskaber velegnede, ligesom de fleste redskaber også kan bruges på pander i rustfrit stål. Udforsk blandt andet paletknive, køkkentænger og grydeskeer, og find det rette match til din nye pande.

Forlæng levetiden på din stegepande

Med den rette pleje kan dine stegepander holde i mange år, selv under daglig brug. Hver type stegepande kræver specifik vedligeholdelse for at sikre optimal funktionalitet og holdbarhed.

Hvis du har en støbejernspande, skal du undgå rengøringsmiddel og altid tørre den grundigt for at forhindre rust. Efter hver rengøring kan du smøre panden med lidt olie for at vedligeholde dens naturlige non-stickegenskab. Råjern kræver lignende pleje og bliver kun bedre med tiden – jo mere du bruger den, desto mindre fedtstof skal der til.

Non-stickpander skal håndteres skånsomt. Brug aldrig metalredskaber, og undgå hurtig høj varme, da dette kan beskadige belægningen. Forvent, at en non-stickpande skal udskiftes efter nogle år, selv med korrekt pleje. Pander i rustfrit stål er derimod ekstremt slidstærke og kræver mindre forsigtighed – brug gerne metalredskaber og lidt fedtstof for at undgå, at maden brænder på.

For alle pander gælder det, at de aldrig må skylles i koldt vand, når panden stadig er varm, da det kan forvride materialet. Med disse enkle råd kan du forlænge levetiden på dine stegepander og sikre optimale resultater hver gang.

Vi sørger for en hurtig levering

Hos BENT BRANDT sørger vi altid for at håndtere og sende alle ordrer hurtigt. Det betyder, at du kan se frem til en lynhurtig levering, når der købes alt lige fra køkkeninventar til service hos BENT BRANDT - såfremt varerne er på lager. Køb derfor dit køkkengrej hos BENT BRANDT: Danmarks førende leverandør af køkkenudstyr til offentlige og private. Så kan du få leveret ordren direkte til din restaurant, café, kantine eller lignende.

Se vores salgs- og leveringsbetingelser her.

BENT BRANDT: Danmarks førende leverandør af køkkenudstyr

Hos BENT BRANDT har vi siden 1967 solgt køkkenudstyr til både offentlige og private erhvervskunder. I dag byder vores sortiment på alt lige fra stegepander, tallerkener, glas og bestik til avancerede køkkenmaskiner, fryseskabe og pizzaovne samt meget mere.

Vi er Danmarks førende leverandør af køkkenudstyr til professionelle køkkener, og vi hjælper derfor alle vores kunder med både råd og vejledning, når der skal vælges de rette produkter og maskiner. Kontakt os, og få det, der passer præcis til dit behov.