Westmark manuel pastamaskine med frisk pasta
Artikel
28.11.2024

Pasta Basta!

Udforsk hvordan den italienske DNA, pastaen, kan blive en del af dit køkkenrepertoire sammen med Dennis Rafn.

Pris: gratis
*Ved udeblivelse opkræves et no-show gebyr på kr. 350 ekskl. moms

Frisk pasta er indbegrebet af velsmag og enkelthed. Men selv den mest rutinerede kan få sved på panden bare ved tanken om at skulle fremstille frisk pasta fra bunden. Så derfor er det der, vi starter – fra bunden. I dag skal vi udforske, hvordan den italienske DNA, pastaen, kan blive en del af dit køkkenrepertoire.

Al dente

Med fokus på teknik og tekstur guider Dennis Rafn, BENT BRANDTs kok og inspirationskonsulent, dig igennem processen at lave frisk pasta, der indkapsler essensen af italiensk madlavning: enkle råvarer og intens smag. Gennem tilberedning af klassikere som fettuccine, ravioli og nemme, lune pastaretter kommer du til at prøve kræfter med det autentiske håndværk. Og som prikken over i’et skal den italienske DNA og velsmag kombineres med den nordiske enkelthed i en åben lasagne.

Vi glæder os til at se dig.

Af hensyn til forplejning, venligst oplys hvis du har nogen former for allergener.

Varighed: 5 timer

Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset ved mindre end 6 deltagere.