Ingredienser
- 30 g gær
- 3½ dl koldt vand
- 3½ dl kold sødmælk
- 4 æg
- 1400 g hvedemel
- 120 g sukker
- 15 g stødt kardemomme
- 20 g salt
- 110 g blødt smør
Fremgangsmåde
Bland ingredienserne sammen og ælt dejen på røremaskine ved medium hastighed til dejen bliver glat og blank (ca. 12 min.). Dæk dejen til og lad den hvile i 30 min. Del dejen i 28 lige store stykker.
Rul/form stykkerne til boller og læg dem med 3-5 cm mellemrum på en bradepande med bagepapir. Lad bollerne hæve til ca. dobbeltstørrelse (ca. 2-3 timer) - når bollerne er hævet til dobbeltstørrelse vil mellemrummet forsvinde, og de ligger helt tæt og får form som hveder.
Bag hvederne ca. 18 min. ved 180°C (varmluft). Lad hvederne køle af på en kold rist.