Suppe:
- 2,4 kg gulerødder
- 4 løg
- Skal af økologisk appelsin
- 2 tsk. lyst rørsukker
- 120 g smør
- 2,2 ltr. grøntsagsfond
- 400 g flødeost naturel
- Salt
Olie:
- 2 spsk. kommenfrø
- 6 spsk. olivenolie
- Saft af 2 citroner
Perler:
- 200 g perlebyg
- 2 tsk. kommenfrø til kogevandet (kan udelades)
- 2 spsk. finthakket persille
Sådan gør du:
Suppe: Sauter gulerødder, løg, appelsinskal og sukker i smør. Tilsæt 4 dl fond og lad blandingen nå kogepunktet. Lad det simre under låg i 8 minutter og uden låg til gulerødderne er møre. Fjern appelsinskallerne og gem dem. Tilsæt resten af fonden og bring suppen i kog. Purer gulerødderne, pisk flødeosten i og smag til.
Olie: Rist kommenfrø ved let varme under omrøring. Når frøene dufter, er de klar. Knus frøene i en morter og pisk olie og citronsaft i.
Perler: Snit appelsinskallen fra suppen fint. Skyl perlerne grundigt og kog dem i rigeligt letsaltet vand tilsat kommenfrø i ca. 18 minutter. Si kogevandet fra. Bland de varme perler med ⅔ af kommenolien, den finthakkede citronskal og persillen.
Anretning: Pres perlerne ned i små forme på midten af tallerken–en. Hæld forsigtigt den varme suppe uden om perlerne og dryp med den resterende kommenolie.