Til 4 personer
Ingredienser
- 2 tsk sennep
- 4 spsk. olivenolie
- 1 spsk. æbleeddike
- 4 rødbeder
- 2 håndfulde rucola
- 3 stænger estragon
- 4 svinekæber confiteret i olie, hvidløg og timian
- 12 solbær
- 8 brombær
- 100 g fetaost (kan erstattes af gedeost)
- Valnødder
Fremgangsmåde
Sennep, olivenolie og æbleeddike piskes til en vinaigrette og tilsmages med fint salt.
Rødbeder skæres i tynde skiver eller skæres på japansk mandolinjern og blancheres i saltet vand. Afdryppes og vendes med vinaigretten.
Rødbederne vendes med rucola og estragon, og lige inden servering vendes salaten med plukkede svinekæber og garneres med sol- og brombær, brudstykker af feta og drysses med grofthakkede valnødder.