Ingredienser
- 240 g stenbiderrogn
- 1 citron
- 13-15 jordskokker
- Fint salt, sukker, peber
- 3 dl fløde
- 3 dl Meyers æbleeddike
- Rapsolie til fritering
- Blomsterkarse, dildskud og purløg
Fremgangsmåde
Stenbiderrogn
Rognene løsnes fra deres hinder og lægges i koldt vand. Pisk med et piskeris indtil alle hinder er væk. Derefter kommes rognene op i en sigte, så alt vand kan løbe væk. Smages til med citron, salt og sukker.
Jordskokkeepuré
Skræl 10 jordskokker og pil et skalotteløg, skær det ud i passende stykker og kog det hele sammen med 0,3 liter fløde og 0,1 liter vand, til det er mørt. Blend puréen i en thermomixer eller blender til den er helt glat.
Smag til med salt og peber.
Jordskokkesylt
Kog 0,3 liter Meyers æbleeddike med 0,1 liter vand sammen med 100 g sukker. Skræl 3 jordskokker og skær dem i små tern. Hæld syltelagen over, når den er helt kold.
Jordskokkechips
Vask 3 jordskokker grundigt og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern. Hæld rapsolie i en gryde, men husk: Kun ¼ af hvad der kan være gryden. Fritér jordskokkerne ved 160°C til de er gyldne over det hele, og drys dem med lidt fint salt.
Urter
Top anretningen med blomsterkarse, dildskud og purløg.