Opskrift
02.10.2015

Turbinehallens skaldyrssalat

Orientalsk marineret skaldyrssalat med scampi & kammuslinger serveret med reduktion af teriyaki
Til 4 personer

12 stk. store scampi (tigerrejer)

  • 4 stk. flotte kammuslinger
  • Hvidløg
  • Koriander
  • Galangarod
  • Rød chili
  • Sesamolie
  • Lime
  • Teriyaki: soja, ingefær, hvidløg, chili, mirin, sukker

Fremgangsmåde

Scampi og kammuslinger gives et let damp i ovn eller i en bambus damper og sættes på køl.

Marinaden til retten laves ved at tage en morter og komme hvidløg, koriander, galangarod, limeskal & chili & give det en god tur. Derefter hældes lime og sesamolie i og skaldyr vendes i marinaden og trækker et par timer.

Teriyaki laves ved at sætte 2 dl. soja, ½ dl. mirin, ½ dl. sukker, 30 gr. ingefær, 1 chili, 4 fed hvidløg over i en gryde og reducere ved lav temp. til ca. halvdelen. Væsken nedkøles og er klar til servering. Retten anrettes og serveres.