Det er efterskoletid
Da køkkenleder Margit Bro for 21 år siden kom til den smukt beliggende efterskole ved Nissum Bredning, var kinakål, majs og dilddressing højeste mode, og i kælderen blev der slagtet grise, som kom fra landbrugsskolen på den modsatte side af vejen. I dag afspejler skolens kostpolitik fortsat tidens trend med fokus på den sunde mad.
Men eleverne skal også lære at spise varieret, så det betyder, at der ind imellem også er plads til medisterpølse med brun sovs og kartofler eller nogle af de '44 likes', der er resultatet af en Facebook-afstemning blandt nuværende og tidligere elever om livretter fra tiden på efterskolen. Resultatet er samlet i en meget smuk og populær kogebog, der både sælges på skolen og hos byens boghandel. Indholdsfortegnelsen viser, at eleverne sætter pris på, at Margit og co. eksperimenterer med det sjove – cornflakespanerede karbonader, pizzabøffer og tyrkisk suppe f.eks.
"Og den franske chokoladekage er da et hit, men jeg synes faktisk ikke, at vores elever er kagesyge," konstaterer køkkenlederen, der til gengæld har god afsætning på de mange salater, rodfrugterne fra omegnens gårde og fisken, der hentes friskfanget på kajen i Lemvig. "Fisk bliver jo spændende, når de f.eks. serveres med nachos og salsafløde," lyder forklaringen.
Godt grej i køkkenet
At maden har skoleledelsens opmærksomhed afspejles også i, at der løbende investeres i et velfungerende og veludstyret køkken, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø. "Vi har tre RATIONAL-ovne, hvoraf de to er helt nye, og de er en kæmpe hjælp i det daglige," fortæller Margit. "Ovnene har helt afløst vores kogeborde, for når vi nogle gange om året laver mad til 5-600 personer ved forskellige arrangementer, er panderne jo alligevel ikke store nok. Vi bruger i høj grad de computerstyrede processer, og har derfor helt styr på f.eks. 45 perfekte pizzaer på syv minutter. Processen 'Finishing' bruges, når vi er gået hjem, og elever og lærere selv skal gøre aftenens i forvejen tilberedte varme ret klar direkte fra køl – det kan ikke gå galt. Vi har også selv lavet et program, som man bruger i weekenden, når der skal varmes brød, som vi i øvrigt bager selv."
Derfor er også røremaskinen et væsentligt redskab i køkkenet. Den trofaste BJØRN – eller VARIMIXER, som den hedder nu – er egentlig lige det mindste, men kedlerne er til at løfte, og de kan være i opvaskemaskinen. Om der bliver plads til større kedler i den nye HOBART, som Margit netop har bedt Henrik finde til sig, vides endnu ikke.
Også den nyindkøbte JØNI kipgryde – den tredje i rækken – er en værdsat medhjælper i køkkenet. "Den er udstyret med et røreværktøj. Det er godt for vores skuldre, så nu bruger vi gryderne til både kartoffelmos, risalamande, sovs og fars i store portioner.
Og så er der IRINOX'en – blæstkøleren, som Margit kalder 'fantastisk'. "Vi burde nok ha' købt en større model, for vi nedkøler rigtig meget mad. Når hele skolen tager på den årlige hyttetur til Norge og ved de store arrangementer med flere hundrede deltagere kan vi lave al maden klar, køle den ned i blæstkøleren på tre timer, så det kan stables i vores kølerum."
At maden har skoleledelsens opmærksomhed afspejles også i, at der løbende investeres i et velfungerende og veludstyret køkken, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø. "Vi har tre RATIONAL-ovne, hvoraf de to er helt nye, og de er en kæmpe hjælp i det daglige," fortæller Margit. "Ovnene har helt afløst vores kogeborde, for når vi nogle gange om året laver mad til 5-600 personer ved forskellige arrangementer, er panderne jo alligevel ikke store nok. Vi bruger i høj grad de computerstyrede processer, og har derfor helt styr på f.eks. 45 perfekte pizzaer på syv minutter. Processen 'Finishing' bruges, når vi er gået hjem, og elever og lærere selv skal gøre aftenens i forvejen tilberedte varme ret klar direkte fra køl – det kan ikke gå galt. Vi har også selv lavet et program, som man bruger i weekenden, når der skal varmes brød, som vi i øvrigt bager selv."
Derfor er også røremaskinen et væsentligt redskab i køkkenet. Den trofaste BJØRN – eller VARIMIXER, som den hedder nu – er egentlig lige det mindste, men kedlerne er til at løfte, og de kan være i opvaskemaskinen. Om der bliver plads til større kedler i den nye HOBART, som Margit netop har bedt Henrik finde til sig, vides endnu ikke.
Også den nyindkøbte JØNI kipgryde – den tredje i rækken – er en værdsat medhjælper i køkkenet. "Den er udstyret med et røreværktøj. Det er godt for vores skuldre, så nu bruger vi gryderne til både kartoffelmos, risalamande, sovs og fars i store portioner.
Og så er der IRINOX'en – blæstkøleren, som Margit kalder 'fantastisk'. "Vi burde nok ha' købt en større model, for vi nedkøler rigtig meget mad. Når hele skolen tager på den årlige hyttetur til Norge og ved de store arrangementer med flere hundrede deltagere kan vi lave al maden klar, køle den ned i blæstkøleren på tre timer, så det kan stables i vores kølerum."
Her har man det godt!
Man trives på Nørre Nissum Efterskole – både elever, lærere og køkkenpersonale. "Fordi hele ånden og stemningen gør, at vi har det godt. Vi taler ordentligt til hinanden, og selv om skolen bygger på et folkekirkeligt og kristent fundament, er der plads til alle," lyder konklusionen.
Og der er god plads! Masser af faciliteter til sport inklusiv fodboldbane med kunstgræs, to idrætshaller, klatrevæg, fitnesscenter og svømmehal foruden musikrum med lydstudie og helt nye laboratorier til naturfag. Og der er bogstaveligt talt højt til himlen her ved Nissum Bredning.
Og go' mad!
