Restaurant Goldfinchs personlige Figgjo porcelæn
En lille, diskret tegning af en guldfinke, men med en rolle
i anretningen på hver enkelt tallerken eller skål. Det er et eksempel
på Figgjo porcelæn med sin helt egen, gennemtænkte
dekoration.
Køkkenchef og partner Will King-Smith har tænkt tankerne
– både om den enkelte tallerken og om helheden, når bordet
fyldes med ypperlige kantonesiske deleretter. Det er en æstetisk
oplevelse at sætte sig til bords på Restaurant Goldfinch på
Kongens Nytorv i København. ”Guldfinken er placeret et lille
stykke inde på tallerkenen og under kanten inde i skålene.
Ydersiden af skålene er dekoreret med fuglens diskrete fodaftryk
som et bort. Det tager vi hensyn til, når vi anretter, så
porcelænets dekor med guldfinken og retten udgør en helhed,”
fortæller Will.
Will kender Figgjo fra årene på Geranium, og med ønsket
om at lave en klassisk, kinesisk borddækning på Goldfinch, men
med et moderne udtryk, fandt han mange muligheder i Figgjos
store udvalg af helt stilrent, nordisk design. Muligheden for at
tilføre sin eget personlige dekor fuldender det perfekte match
med den øvrige klassiske, kinesiske borddækning.
Fotos: Oscar Meyer
Sådan får du dit eget logo på dit FIGGJO service
48 stk. er nok. Det kan være dit logo, en diskret detalje som guldfinken eller et markant grafisk element inspireret af dine omgivelser. Fortæl os om dine ønsker og idéer – så sørger vi for, at du får et eller flere dekorationsforslag fra designerne hos Figgjo. 2-4 uger efter din godkendelse modtager du dine trykte eller hånddekorerede produkter. Tag en snak med din BENT BRANDT-konsulent eller en af vores medarbejdere i isenkramafdelingen på tlf. 8930 0000.