Salutogenese
Allerede i 90’erne så Gorm F. Truelsen, hvad bonusaflønning af kokkene i forhold til råvareforbrug kunne betyde for køkkenprocenten. Det praktiserede man nemlig på det hotel i Silkeborg, hvor han var ansat, og efter 5 års ophold som kok i bl.a. USA og Caribien vendte han hjem med fornyet interesse for madspild, økologi og dyrevelfærd.
Tanken om at lade mad være med til at skabe sundhed ved at gentænke processen fra jord til bord, var født.
Emnet kom for alvor på dagsordenen i de 20 år, hvor Gorm var ansat i Jyske Bank, heraf 12 år med det overordnede ansvar for alle bankens kantiner. ”Bankfolk har jo stillesiddende arbejde, så allerede dengang indførte vi mere grønt på buffeterne – økologi, når det gav mening, og kvaliteten var i orden. Bæredygtighed fangede fra starten min interesse.”
Interessen førte til en bacheloruddannelse med fokus på netop bæredygtighed og viden om, hvad mad kan gøre for vores trivsel. I banken kunne Gorm med succes afprøve teorierne i virkeligheden sideløbende med studiet, og det gjorde ham til en efterspurgt foredragsholder i de år.
Lokalbutik og folkekøkken
”I 2012 kom jeg i dialog med et madmarked på Præstø, der havde skabt et koncept, som jeg syntes var spændende. Belært af erfaringerne herfra overtog jeg i 2015 et gammelt ismejeri i min barndoms villakvarter hjemme i Silkeborg. Her etablerede jeg en butik med hjemmelavede og lokale råvarer – 800 varenumre – og to gange om ugen inviterede vi til fællesspisning ved langborde i baglokalet,” fortæller Gorm, der var alene kok i folkekøkkenet til 40 personer.
Både takeaway og mad ud af huset kom til, men arbejdet var hårdt og pladsen trang, så Gorm begyndte at se sig om efter et andet sted til Madselskabet, der i mellemtiden havde fået en investor, som kunne se perspektiver i konceptet.
Men kunne konceptet trives i andre rammer end nostalgi og hyggelige villakvarterer?
Svaret har Gorm i dag, hvor Madselskabet er flyttet til en industriejendom i den anden ende af byen.
Tak til tilgængelighed
”Flytningen har vist, hvor meget tilgængelighed betyder. Her er vi omgivet af arbejdspladser, og byen vokser denne vej med nye boligområder. Vi ligger godt for friskbagt brød og lidt let til frokost og lige på vejen med både butik og takeawayvindue, når man skal hjem. Salget af aftensmad ud af huset er mere end tredoblet siden flytningen,” fortæller Gorm, der kan konstatere, at afstanden til den nye adresse ikke har betydet farvel til de gamle stamkunder. Også Madselskabets engagement i den lokale sportsverden er en gevinst med byens stadion og idrætshaller som nabo.
Fra vejen og de hyggelige udendørsarealer, med drivhus til dyrkning af egne krydderurter, kan man følge arbejdet i køkkenet. Det er et køkken, der er indrettet med erfaringer fra 10-12 tidligere køkkenindretninger og skabt i et nært samarbejde med konsulent Ole Jørgensen fra BENT BRANDT.
De gode løsninger
I køkkenet har de 5-6 medarbejdere al den plads og ergonomi, der manglede på den gamle adresse, og med både nye RATIONAL ovne og en RATIONAL iVario er den nyeste teknologi til rådighed. ”Vi har meget gavn af processerne i RATIONAL-produkterne og jeg er glad for, at Ole fik mig overtalt til at installere iVarioen. Den forener det gode i en kipsteger og en kipgryde, og vi bruger den rigtig meget til alt fra plantebøffer til gryderetter og saucer.”
Og trods stegeos, er det stort set ikke nødvendigt at tænke på rengøring af køkkenets store emfang. ”Spørg mig ikke, hvordan det virker, men det er fakta, at de 2 stk. Power Packs, som Ole også overtalte mig til at montere på ydersiden af emfangene, sørger for, at der ikke aflejres fedt i hverken emfang eller kanaler,” lyder det overbevist, men forundret fra Gorm. ”Det sparer os for rigtig meget rengøring og fjerner brandfaren.”
Der er også begejstring over Dankok-reolerne til tørvarer, som ophængt i skinner udnytter pladsen helt optimalt. Der er desuden ekstra høje faste reoler helt til loftet i køle-/fryserummene, som er indrettet på et højt, isoleret gulv af hensyn til kælderen.
Der lyder også rosende ord til den ekstra brede hætteopvaskemaskine fra Hobart, som også kan håndtere bl.a. transportkasser.
Der er tænkt både ergonomisk og energivenligt i indretningen, så trods et væsentlig større areal er flytningen næsten ikke synlig på elregningen. Væsentlige argumenter i en tid, hvor der er fokus på Verdensmål.
De Verdensmål, som Gorm nok tog forskud på allerede dengang i 90’erne, og som nu er en naturlig del af den succes, Madselskabet oplever.
Vi har leveret følgende til madselskabet i Silkeborg
- Gram Eco Plus K70 RAG køleskab
- Dankok reoler
- Gastro bakkevogne
- Rational iVario 2-S bordmodel
- 2 stk. Rational iCombi Pro 101 kombiovne
- Jøni Multi 100 kipgryde
- capaCT CtIM 4 induktionskogebord
- Irinox blæstkøler
- Hobart AUPL opvaskemaskine
- BWT KVD 613 afkalkningsfilter
- Anlæg til køle- og frostrum
- 2 stk. Power Pack
- Dalebrook Casablanca skåle i melamin