Et køkken med plads til alle
Der er altid noget særligt, noget varmt over højskolestemningen. En særlig passion og indlevelse hos lærere og medarbejdere og en oprigtig vilje til at ville fællesskabet hos eleverne. På Egmont Højskolen i Hou ved Odder er der noget, der gør fornemmelsen endnu stærkere. Og det er ikke de mange kørestole, som påkalder medlidenhed, for her taler man ikke om handicappede, men om personer med særlige forudsætninger.
Der er ikke antydningen af klinisk miljø – tværtimod. Siden 1956 er den ene bygning efter den anden kommet til på det kæmpestore areal ved kysten, og fra starten har skolen været indrettet, så også ’invalider’ og ’vanføre’ kunne være med. Grundlæggeren, Oluf Lauth, var selv spastiker, og både han og skolen er et ikon i internationale handicapkredse.
Med byggeriet af ’Vandhalla’, et vandland, hvor kørestole ikke er nogen hindring, er skolen også et ikon i arkitekturkredse. I det hele taget er området fyldt med beviser på, hvordan gennemtænkte detaljer i byggeri og indretning gør dagligdagen lettere for alle – også personer, der skal kunne klare alt fra en kørestol. Arbejdet i køkkenet f.eks.
Det hårde slid
Vi møder lærer Maria Schønau og pedel Morten Dam Jensen i det nye skolekøkken – et stort, lyst lokale med åbent ind- og udkig til kantinens nye, levende buffetområde.
Køkkenet er indrettet med masser af plads mellem de 6 arbejdsstationer, omkringreoler, køleskabe, ovne og hætteopvaskemaskinen. For der skal være god plads, når 18-20 elever – heraf 5-6 i kørestole – skal bevæge sig rundt.
”Før skulle man planlægge, hvis der skulle hentes noget i køleskabet,” fortæller Maria med henvisning til trafikken i det gamle, lange og smalle skolekøkken. ”Både skabe og arbejdsborde var placeret op mod væggen, og der var masser af laminat, så det så meget slidt ud.”
Det kan Morten bekræfte. ”Det er ikke altid let at manøvrere med elektriske kørestole, så inventaret skal virkelig kunne holde til meget. Da muligheden for et nyt køkken bød sig, var masser af plads og inventar af solidt, rustfrit stål øverst på ønskesedlen.”
De små detaljer
Det er Maria og hendes 2 lærerkolleger i køkkenet, der sammen med Morten har stået for indretningen – med Claus Helbo, konsulent hos BENT BRANDT, som sparringspartner.
”Der skal være god plads til, at kørestolsbrugerne kan komme forbi hinanden, og ved arbejdsstationerne skal de kunne komme ind under hæve-/sænkebordene, så der kan arbejdes både ved komfuret og håndvasken og med alle redskaberne, der opbevares i skuffer ved hver arbejdsstation,” fortæller Maria, som også viser en anden detalje: El-kontakten på siden af bordet, som gør det muligt at tænde/slukke f.eks. blenderen på bordet med knæet.
Induktionskomfurerne kan betjenes med touch og løs drejekontakt. Ovnenes låger kan skubbes ind under ovnrummet, når de åbnes, så kørestolsbrugeren kan komme helt tæt på. Ovnene kan i øvrigt betjenes fra mobiltelefonen på samme måde som rummets ventilation og vinduer.
Det er Morten og hans 11 pedelkolleger, der med forskellig håndværksmæssig baggrund har monteret inventaret. En montage, hvor al installation er ført gennem gulvet til krybekælderen under køkkenet.
Hverdag og gastronomi
Hæve-/sænkebordene giver ikke kun gode arbejdsforhold for kørestolsbrugerne, men også for de øvrige højskoleelever – hjælpere, eller assistenter som skolen kalder dem. Maria fortæller: ”En del af højskoleeleverne med handicap har deres egne, ansatte assistenter med, og de tager del i højskolelivet på lige fod. Assistenterne behøver ikke vælge samme fag som den person, de hjælper, så mens assistenterne har undervisning, træder vores hjælpelærere til. Hjælpelærerne er typisk tidligere elever på skolen.”
Måske er det derfor, at stemningen i skolekøkkenet emmer af hjælpsomhed og overskud – godt hjulpet af en passioneret undervisning, der lever op til hovedfagets emne: Gastronomi.
”Skolekøkkenet anvendes til 2 fag, hvor ’Mad uden mor’ henvender sig til personer, der skal ud at bo for sig selv – fra læring om indkøb til helt lavpraktisk sammensætning og tilberedning af dagens måltider,” forklarer Maria. ”I ’Gastronomi’ går vi i dybden. Vi arbejder med smage og sanser, vi eksperimenterer, fileterer fisk, udskærer kød, maler mel og møder madnørder. Og vi tager på ture, hvor vi sanker urter, besøger lokale producenter og avlere og får os en holdning til madspild og bæredygtighed.”
Særlige muligheder
Mens Maria forklarer, tager dagens opgave – en dessertburger – form i et effektivt samarbejde, hvor alle bidrager med det, man kan. ”Det er ikke et fag med et pensum, så vi kan lave det, vi synes er fedt,” lyder det med faglig begejstring og med en baggrund i et speciale i Human Ernæring. Samme baggrund har Marias kollega, Jannie, mens køkkenets tredje lærer, Michael, er kok.
Tiden nærmer sig, hvor de sammen med alle skolens godt 300 elever og medarbejdere indtager en af områdets æbleplantager for at plukke til årets produktion af omkring 5.000 liter æblemost på eget mosteri. Og planlægningen af udlandsturen for alle i 2020 er også godt i gang.
Målet er Paralympic Games i Tokyo. For på Egmont Højskolen er ingen handicappede – man har særlige muligheder.
