1 bradepande
Ingredienser
- 125 g hasselnødder
- 450 g tørrede abrikoser
- 450 g tørrede kirsebær eller tranebær
- 125 g græskarkerner
- 125 g solsikkefrø
- 125 g hørfrø
- 200 g havregryn
- 100 g hirseflager
- 100 g speltflager
- 1¼ dl vand
- 3¾ dl fast, dansk honning
- 2½ dl tahin (sesampasta)
Fremgangsmåde
Hak hasselnødder, abrikoser og tørrede kirsebær/tranebær groft, og kom dem i en skål. Vend græskarkerner, solsikkefrø, hørfrø, havregryn, hirseflager og speltflager godt sammen i en anden skål. Kog vandet, og bland honning og tahin med det kogende vand.
Vend alle ingredienser godt sammen til en samlet masse. Spred massen ud i en hel bradepande foret med bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir ovenpå, og bag i ovnen ved 190° i 20 minutter. Tag bradepanden ud og vend forsigtig dejen. Skru ned på 160° og bag i yderligere 15 minutter.
Sæt hele den varme müsliplade i pres. Læg en tilsvarende bradepande ovenpå sammen med noget tungt, så müslipladen presses godt ned. Lad den stå i pres til dagen efter, og skær den så ud i passende stykker.