Opskrift
06.02.2019

Knoldselleri-bygotto med vesterhavsost, råsyltede knoldselleri & løvstikke

Få Casper Holm Løvgreens fra Kombits opskrift på en lækker cremet bygotto her.
Til 4-6 personer

Ingredienser

  • 350 g perlebyg
  • 1,2 ltr. grøntsagsbouillon
  • 140 g revet vesterhavsost
  • Salt og peber
  • Æbleeddike
  • Citronskal
  • 500 g knoldselleri
  • 50 g smør
  • 1-1½ dl fløde
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • Honning
  • 1 bdt. løvstikke

Fremgangsmåde

Rens knoldsellerien og skræl den. Skær ¼ del fra og gem til senere. Skær resten i små tern 1×1 cm. Rist dem gyldne og møre i smør på en pande.

Den sidste ¼ del skæres i meget tynde skiver evt. på mandolin eller med en tyndskræller og råsyltes i lidt olivenolie, æbleeddike, honning og hakket løvstikke.

Kog perlebyg i bouillonen til byggen er mør, og konsistensen begynder at være cremet. Tilsæt de stegte knoldselleri, fløden og revet vesterhavsost.

Kog ind til en god cremet konsistens og smag til med salt, peber, citronskal og lidt æbleeddike.

Anret bygottoen i dybe tallerkener eller små skåle og top den med de råsyltede knoldselleri.