
Et helt nyt særligt kærligt køkken
Det er på alle måder et sympatisk projekt. Unge og ældre frivillige sørger i fællesskab for hver uge at lave og levere sunde, gratis måltider til familier, der i en periode har livstruende sygdom tæt inde på livet. Charlotte Thyberg er ildsjælen, der i 2019 startede non profit organisationen Det Kærlige Måltid i Aarhus. Det er Charlottes fortjeneste, at Det KærligeMåltid nu også findes i Aalborg og Odense – og ikke mindst, at man før jul kunne rykke ind i et funklende flot køkken i Danmarks største træhus, TRÆ, på Sydhavnen i Aarhus. De fleste råvarer indkøbes for indsamlede midler, men suppleres af donationer fra producenterog byens detailhandel.

Teambuilding for generationer
I Aarhus laves der mad til 100 personer i 43 familier til 4 dage om ugen. Menuen følger et sæsonbaseret årshjul, og det er Trine Jakobsen, der, med en baggrund i sundhed og ernæring, leder og lærer fra sig – for arbejdet i køkkenet handler også om at give unge kendskab til madlavning, teambuilding og hygge på tværs af generationer.

Trine glæder sig over et både gennemtænkt og meget veludstyret køkken, og fordi bygherren meget tidligt tænkte Det Kærlige Måltid ind i en bæredygtige profil, har Rikke Brandt og Projektafdelingen hos BENT BRANDT kunne udnytte det kompakte, højloftede rum optimalt – også med tanke for, at flere kan få gavn af faciliteterne.

Velkommen til flere
”Vi benytter køkkenet fra mandag til torsdag,” fortæller Trine. ”Mandag til onsdag laver vores frivillige i fællesskab maden til modtagerne. Torsdag anvendes til bl.a. besøg af virksomheder, som ønsker at støtte opomkring Det Kærlige Måltids indsats ved at være frivillige for en dag. De laver samtidig suppen, som vi hver uge leverer til vores nye naboer hos Værestedet. Derudover arbejder vi på et nyt spændende projekt 'Det KærligeSkolekøkken' for folkeskoleelever.”

Små og store detaljer
Alle arbejder i samme rum – også opvasken. Der er tænkt på god plads omkring arbejdsstationer og de fritstående borde. Næsten alle bordene er hæve-/sænkeborde, så de frivillige også kan sidde ned, når de personlige, håndskrevne kort, der medfølger menuen hver uge, skal skrives.

Loftshøjden i rummet understreges af bygningens store, bærende trækonstruktioner, men højden var en udfordring for konstruktionen af emfang. ”Bygherren ønskede ikke store, lodrette inddækninger, så emfangeter derfor ophængt i wirer med en helt plan overflade, så de er nemme at rengøre,” siger Rikke Brandt, der har arbejdet tæt sammen med Charlotte og en tidligere køkkenleder om indretningen.

Køkkenet er udstyret med...
Udstyret i køkkenet omfatter bl.a. RATIONAL iCombi Pro ovne, JØNI induktionskogebord, JØNI kipsteger, JØNI kipgryde, HOBART hætteopvaskemaskine, VARIMIXER røremaskine, HÄLLDE grøntskærer, IRINOX blæstkøler og COLDLINE køle- og fryseskabe.
Se mere nedenfor: